Chicago (musical)

For alternative betydninger, se Chicago (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Chicago)
Opsætning af musicalen på Ambassador Theatre på Broadway i 2007.

Chicago er en musical skrevet af komponisten John Kander og tekstforfatteren Fred Ebb, der havde premiere i 1975. Musicalen er baseret på et skuespil fra 1926 skrevet af journalisten Maurine Dallas Watkins og foregår i forbudstidens Chicago. Der er tale om en satirisk skildring af korruption i retssystemet samt behandlingen af kriminelle personer i medierne.

I originalopsætningen var Bob Fosse koreograf, og hans stil har siden haft indflydelse på senere opsætninger, herunder den succesrige filmatisering fra 2002. Efter planen skulle Fosse have instrueret filmen, men han døde, inden optagelserne gik i gang, og i stedet blev det Rob Marshall, der blev instruktør. Fosses stil er dog tydelig i dansescenerne.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search